Herunder finder du Skoleafdelingens svar på ofte stillede spørgsmål:

Fold alle ud

Gælder det frie skolevalg fortsat med en ny struktur?

Det frie skolevalg vil fortsætte i en ny skolestruktur som beskrevet i Folkeskoleloven (§ 36). Silkeborg Kommunes kriterier for optagelse af elever fra eget og andre skoledistrikter vil dog skulle revideres, så de passer til den nye struktur.

Læs om det frie skolevalg i Silkeborg Kommune

Elever, som søger til en anden skole end distriktsskolen, kan ligesom i dag heller ikke i en ny struktur garanteres optagelse på det ønskede skole, hvis der ikke er plads.

I dag er der et tæt samarbejde mellem skolerne omkring fordelingen af elever efter ønske. Dette samarbejde fortsætter med en ny struktur.

Hvad får skoler som er robuste ud af skolefællesskaber?

Skoler med robuste klassestørrelser, vil ikke umiddelbart have en økonomisk fordel af at indgå i et fællesskab. For disse skoler vil fordelene ved fællesskabet være de muligheder, som en større ledergruppe, større medarbejdergruppe og større elevgruppe giver.

Nedenfor er oplistet fire eksempler på, hvordan skolefællesskaber kan gavne skoler med robuste:

Mere spændende undervisning for de ældste elever

I skolefællesskaber med flere elever pr. årgang kan der laves undervisning i linjer eller faglige temaer for de ældste elever. En linje eller tema kunne eksempelvis være en innovationslinje, hvor projektarbejdsformen, entreprenørskab og samarbejde med Fablab og erhvervslivet er i højsædet. Eller en international linje, der bygger på de gode erfaringer med ”Kina på skemaet”, hvor det er den internationale dimension, der sætter rammen for undervisningen i de obligatoriske fag og valgfag. Alle linjer vil lede hen mod folkeskolens afgangsprøve.

I de ældste klasser har mange elever lyst til at følge deres faglige interesse og møde flere andre indenfor samme interessefællesskab udenfor den klasse og parallelklasse som de kender. Faglige linjer kan være et alternativ til dette for elever, som ikke har lyst eller mulighed for at vælge efterskole eller privatskole.

Mere faglig udvikling og sparring for medarbejderne

Medarbejdere med særlige opgaver og kompetencer vil få mulighed at udvikle og anvende deres faglighed mere i et skolefællesskab. Det kan f.eks. være medarbejdere med kriminalitetsforebyggende opgaver (SSP), medarbejdere med viden om anvendelse af IT i undervisningen eller læsevejledere. Disse særlige kompetencer er væsentlige for at skabe det bedste lærings- og trivselsmiljø på skolerne.

Desuden vil selv fag med få undervisningstimer – f.eks. madkundskab eller geografi - i et skolefællesskabe have en volumen, der også gør det muligt at etablere forpligtende læringsfællesskaber i forhold til disse fag. I læringsfællesskaberne deler det pædagogiske personale viden om nye metoder og udviklingen indenfor fagområdet.

Mere ledelseskraft og ledelse tæt på

I skolefællesskaber er det samlede antal timer til ledelse uændret, men der er mulighed for at ledergruppen kan dele arbejdsopgaverne mellem sig på en anden måde. God og effektiv ledelse sker bedst, hvis ledelsen er specialiseret i forhold til de områder, der skal ledes. Ni skolefællesskaber vil medføre, at færre ledere skal sætte sig ind i og forholde sig til overordnede rammer for skolens virke som f.eks. økonomi, lovændringer, ændrede kommunale procedurer osv. Hovedparten af lederne vil få mulighed for at udvikle deres kompetencer og bruge deres ressourcer på pædagogisk og faglig ledelse af medarbejderne. Pædagogisk og faglig ledelse har stor betydning for elevernes læring og trivsel.

Mulighed for at børn lærer børn med en anden baggrund at kende

Mange af vores skoler i Silkeborg ligger i boligområder, hvor familierne ligner hinanden. I skolefællesskaberne vil eleverne i forbindelse med holddeling, temaundervisning og valgfag være sammen med elever fra andre områder, hvor familierne kan have en anden uddannelsesbaggrund, andre økonomiske vilkår og måske en anden kultur. Elever der møder kammerater med en anden baggrund bliver bedre rustet til at kommunikere og samarbejde med forskellige mennesker.

Hvilken viden og forskning understøtter idéen om skolefællesskaber?

Skoleafdelingen har i foråret lavet 19 undersøgelser af skoleområdet ud fra de temaer, som fremkom i idéfasen, hvor skolens interessenter var inviteret ind i processen.

Se de samlede idéer og forslag fra idéfasen

Læs de 19 undersøgelser, som er udarbejdet af Skoleafdelingen

I undersøgelserne kan du ligeledes finde link til div. evalueringer, analyser, litteratur, mm. om forskellige dele af folkeskolens virksomhed.

Skoleafdelingen har i projektperioden ligeledes haft løbende dialog med skoleforsker Andreas Rasch-Christensen om seneste forskning inden for feltet.

Læs mere om Andreas Rasch-Christensen

Hvor går eleverne i SFO?

Som udgangspunkt vil eleverne gå i SFO på deres lokale undervisningssted sammen med kammerater fra lokalområdet.

Hvordan bliver forældresamarbejdet fremover?

Det daglige samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale bliver som udgangspunkt ikke påvirket, idet eleven fortsat er tilknyttet en klasse med faste pædagogiske medarbejdere.

Skolebestyrelsesarbejdet vil blive ændret ved, at der med tiden vil være én bestyrelse pr. skolefællesskab, og denne skal repræsentere 2-5 undervisningssteder. Skolebestyrelserne vil blive inddraget i denne proces.

Hvordan ser ledelsesstrukturen ud i de nye skolefællesskaber?

Alle nuværende skoler vil også i en struktur med skolefællesskaber have egen leder, som vil være daglig leder i forhold til de elever og forældre, som har hovedparten af deres undervisning på skolen. Lederen vil indgå i et team med andre ledere i skolefællesskabet. Lederteamet vil have mulighed for at fordele de forskellige ledelsesopgaver imellem sig efter skolens struktur og behov og efter, hvad de hver især er dygtige til.

Tegningen i linket viser et eksempel på, hvordan ledelsesstrukturen på to nuværende skoler kan se ud i den nuværende struktur og i en struktur med skolefællesskaber.

Se et eksempel på en ledelsesstruktur

I forslaget til en ny struktur er der lagt op til, at der skal være en skoleleder og en administrativ leder for skolefællesskabet og en pædagogisk leder med ansvar for den daglige ledelse på alle skoler. Der er der endnu ikke taget stilling til, hvilke forskellige kompetencer og opgaver de øvrige pædagogiske ledere i lederteamet kan have. Dette afklares i et samspil mellem skoleafdelingen og ledelsen i de enkelte skolefællesskaber.

Det er udgangspunktet, at de samlede ressourcer til ledelse i en struktur med skolefællesskaber er de samme som i den nuværende struktur. Etableringen af teams med mulighed for at fordele ledelsesopgaverne anderledes forventes at medføre en effektivisering, således at ledelsesopgaverne i relation til den enkelte medarbejder og deres pædagogiske opgaver får mere fokus. Undersøgelser viser, at denne ledelse tæt på medarbejderen har stor betydning for kvaliteten af undervisningen og lærernes trivsel.

Ressourcer til ledelse kan grundlæggende opgøres på to forskellige måder: I stillinger eller i kroner. På skoleområdet er mange ledere ikke ledere på fuld tid. De kan for eksempel have undervisning af 5. og 6 kl. i matematik ved siden af deres opgaver som leder.

Det er udgangspunktet, at medarbejdere med ledelseskompetence og -opgaver i den nuværende struktur også bliver ledere i en eventuel ny struktur. Mange pædagogiske ledere vil også i en ny struktur have andre opgaver. På sigt kan det være, at antallet af lederstillinger ændrer sig, men opgjort i kroner fastholdes ressourcerne til ledelse.

Hør Skolechef Huno Jensen forklare om ledelsesstruktur

Hvornår kan det komme på tale at flytte elever?

I henhold til folkeskoleloven er alle elever tilknyttet et skolefællesskab, som de vil høre til i hele deres skoletid.

I forslaget er der lagt op til en indfasningsperiode, hvor der i det første år med den ny skolestruktur ikke vil blive store ændringer for eleverne i 0.-9. kl. elever, da alle elever i fortsætter og indskrives som i den nuværende struktur.

Se planen for en mulig indfasning

I det første år med en ny struktur er der lagt op til, at skolefællesskaberne etablerer en fælles valgfagsordning inden for det enkelte skolefællesskab. På den måde vil nogle af de ældste elever opleve at få transporttid til og fra undervisningsstedet, hvis de vælger valgfag på et andet undervisningssted. Det kan foregå i bus eller på cykel.

På sigt kan flytning af elever komme på tale, hvis en klasse bliver for lille og dermed ikke er fagligt og socialt udviklende nok for eleverne. Eller hvis skolen har behov for at lægge undervisningen på et andet undervisningssted. I så fald vil en flytning ske sammen med kammerater og efter dialog med forældrene.

Læs Skoleafdelingens undersøgelse om robuste klasser

Kan man stole på elevprognosen?

Silkeborg Kommune får hvert forår udarbejdet en elevtalsprognose for det kommende skoleår og 13 år frem. Elevtalsprognosen er en forudsigelse af, hvor vi forventer børn og unge i Silkeborg Kommune går i skole. Elevtalsprognosen anvendes til det kommende års budgetlægning og som støttemateriale, når der skal kigges længere ud i fremtiden.

En prognose er en forudsigelse af fremtiden baseret på viden om fortiden. En prognose vil derfor aldrig være sikker. Nedenfor er de overordnede forudsætninger for elevtalsprognosen og befolkningsprognosen – som er ét af grundlagene for elevtallet – beskrevet. Desuden er der forklaringer på nogle af de konkrete spørgsmål, som er stillet til elevtalsprognoserne fra forskellige sider (tekst i kursiv).

Beregning af elevtallet

Elevtalsprognosen tager udgangspunkt i de elever, som er indskrevet i skole. Disse korrigeres med forventet til- og fraflytning som er indeholdt i befolkningsprognosen.

Antallet af elever på de årgange, som ikke er indskrevet i skolen, når elevtalsprognosen udarbejdes, beregnes med udgangspunkt i befolkningsprognosen og søgemønstret de tre foregående år.

I overbygningen forventes elever på skoler uden overbygning at flytte til overbygningsskoler efter det mønster, som har været gældende i lokalområdet i de seneste tre år. På samme måde beregnes antallet af elever, der vælger efterskole eller privatskole. Da antallet af elever i overbygningen, der vælger et andet skoletilbud som f.eks. efterskole, kan svinge meget fra år til år, så bliver den beregnede forudsigelse for det første skoleår justeret på baggrund af den enkelte skoles forventninger.

Søgemønstret til andre skoletilbud er en forudsætning, der har stor betydning og kan ændre sig hurtigt i forbindelse med andre ændringer i samfundet. I elevtalsprognosen for Silkeborg er indregnet, at en større andel af eleverne søger privatskole end tidligere. Historisk er privatskoleandelen fra skoleåret 2009/2010 til 2015/2016 steget fra 12,6 til 13,9%. Denne tendens er endnu mere udbredt på landsplan, hvor antallet af elever i folkeskolen i 0.-9. kl. er faldet med 14.000 - knap 3 % - fra 2010 til 2014. I samme periode er antallet af elever i privatskole steget med 12.000 – ca. 14 %.

Beregning af antallet af klasser

Antallet af klasser i elevtalsprognosen er beregnet på baggrund af antallet af elever pr. årgang delt med 28 og rundet op til nærmeste hele tal, hvilket svarer til Folkeskolelovens krav.

Nogle forældre har oplevet, at antallet af klasser i elevtalsprognosen udarbejdet i 2015 for skoleåret 2015/2016 ikke stemmer overens med det faktiske antal klasser som Danmarks Statistik trækker automatisk fra skolernes egne opgørelser. Denne forskel skyldes primært, at antallet af klasser er opgjort på to forskellige metoder.

Elevtalsprognosen fra foråret 2015 forventer i alt 484 klasser fra 0. til og 10. kl. i skoleåret 2015/2016. Hvis opgørelsen i Danmarks Statistik var udarbejdet efter samme principper som elevtalsprognosen, så ville det faktiske antal klasser på 0. til 10. årgang i skoleåret 2015/2016 være 479 klasser, hvilket svarer til en forskel på i alt 5 klasser.

Forskellen i opgørelsesmetoder hænger dels sammen med, at nogle skoler har fået dispensation til at arbejde med større klasser, dels at skolerne ikke har været opmærksomme på, det automatiske træk fra Danmarks Statistik.

Se mere om elevtalsprognosen

Elevtalsprognosen og befolkningsprognosen

Som det fremgår ovenfor er elevtalsprognosen rimelig pålidelig i de førstkommende skoleår. Men bare fem år ude i fremtiden - i skoleåret 2020/2021 - vil prognoserne være mere usikre, fordi forældre til børn i 0. til og med 3. kl. endnu ikke har valgt skole.

Prognosen udarbejdet i 2015 for skoleåret 2020/2021 vil for 0. til med 3. kl. være baseret på befolkningsprognosen og et forventet søgemønster. For skoleåret 2025/2026 vil alle årgange være baseret på befolkningsprognosen og et forventet søgemønster. De yngste årgange vil endda ikke være født endnu.

Befolkningsprognosen er en forudsigelse af antallet af borgere i Silkeborg. Prognosen baserer sig på de nuværende borgere, deres aldersfordeling, forventede fødsler, dødelighed og flytninger. Flytninger omfatter både interne flytninger i kommunen og flytninger til og fra andre kommuner og fra udlandet.

I forventningerne til flytningerne indgår kommunens planer for nye boligområder og ændringer af eksisterende. Ligesom elevtalsprognosen er meget sårbar i forhold til ændringer i søgemønstret, så er befolkningsprognosen meget sårbar i forhold til ændringer i til- og fraflytninger. Særligt, hvis der sker nogle større omvæltninger i samfundet det kan være flygtningestrømme, motorvej eller andet.

Silkeborg har først i det nye århundrede haft en stor boligudbygning. Den økonomiske krise medførte en stor nedgang i antallet af nybyggerier. I befolkningsprognosen udarbejdet i 2010 blev det forventet, at der vil blive bygget i alt ca. 2.050 boliger i perioden 2011 til og med 2015. På nuværende tidspunkt forventes den faktiske udbygning i denne periode at blive i alt ca. 1.300 boliger. Det vil sige, at der 750 boliger færre i Silkeborg Kommune i 2015 end forventet i 2010.

De færre boliger er formentlig en væsentlige del af forklaringerne på, at der er ca. 500 elever færre elever i folkeskolen i 2015 end forventet i 2010.

Se mere om befolkningsprognosen

Kan søskende fortsætte med at gå samme sted?

Søskende vil blive tilknyttet samme skolefællesskab, hvis de bor på samme adresse. Lokal tilrettelæggelse af eksempelvis en fælles overbygning vil kunne medføre, at søskende ikke kommer til at gå på samme undervisningssted i hele skoletiden.

Læs også svar under hvornår kan det komme på tale at flytte elever?

Klassedannelse - hvad gælder?

I folkeskolen inddeles eleverne i årgangsbestemte klasser. Klassen kan beskrives som elevernes ”grundstamme”.

Som supplement til klasseundervisningen arbejdes der på de fleste af vores skoler i større eller mindre udstrækning med fleksible holddannelser. Det vil sige, at man i kortere og længere forløb etablerer hold på tværs af klasser. Eleverne indgår dermed allerede i dag i løbet af en skoleuge i forskellige læringsfællesskaber.

Jo flere klasser der er på en årgang – des bedre mulighed er der for at arbejde med holddeling. Begrundelsen for at arbejde med holddeling er bl.a., at det understøtter lærerens mulighed for at tilpasse undervisningen til en gruppe elever, der er sammensat på baggrund af læringsmæssige behov og interesser – til gavn for den enkelte elevs læring.

Folkeskolelovens § 25, stk. 1 bestemmer, at skolen deles i klasser efter antallet af elever. Det skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen.

Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed og træffer beslutning om:
  • Skolestruktur: Antal skoler, klassetrin på de enkelte skoler, specialundervisning og specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden og skolefritidsordninger
  • Kommunens inddeling i skoledistrikter
  • Rammer for klassedannelse

Skolebestyrelsen fastlægger på baggrund af kommunalbestyrelsernes rammer for klassedannelse principper for fordeling af eleverne på skolerne i distriktet.

Kommunalbestyrelsen har endnu ikke fastlagt rammerne for klassedannelser i den nye struktur, men følgende principper vil efter al forventning være gældende:

  • Børn indskrives og har deres primære tilknytning til det undervisningssted de bor tættest på men kan undervises på tværs at undervisningsstederne indenfor skolefællesskabet i særlige undervisningsforløb og temaer i løbet af året.
  • Søskende vil blive tilknyttet samme skolefællesskab, hvis de bor på samme adresse. Lokal tilrettelæggelse af eksempelvis en fælles overbygning vil dog kunne medføre, at søskende ikke kommer til at gå på samme undervisningssted i hele skoletiden.
  • Hvis børn i en årgang skal samles og modtage undervisning på samme undervisningssted, vil det være hele klasser eller børnegrupper, der flyttes samlet. Børnene kan dermed gennem deres opvækst forblive i deres ”grundstamme” og bevare deres sociale netværk til lokalområdet.
Se video, hvor Skolechef Huno Jensen taler om klassedannelse